Der er gang i legetøjsfabrikken herhjemme til den lille ny, der formentlig melder sin ankomst engang i april :) En af kreationerne er en bold af hæklede femkanter, som jeg har set flere steder i blog-land, bl.a. hos Søhesten. Jeg fulgte dog ikke helt denne opskrift, så derfor gengiver jeg også lige min opskrift her.
Materialer:
Fem forskellige farver Arwetta strømpegarn (fire forskellige til femkanterne og én til at hækle bolden sammen med)
Hæklenål nr. 3
Synål
Fremgangsmåde:
Forkortelser: lm=luftmaske, fm=fastmaske
Hækl i alt 12 femkanter (tre i hver af farverne) efter følgende fremgangsmåde:
1. 2 lm.
2. 1 lm. Hækl 2 fm i hver lm (i alt 4 fm).
3. 1 lm. Hækl 2 fm i første, 1 fm i hver af de næste 2 og 2 fm i sidste.
4. *1 lm. Hækl 2 fm i første og 2 fm i sidste (1 fm i hver mellem disse)*. Gentag *-* til der er i alt 18 fm.
5. 1 lm. Hækl en række med 1 fm i hver.
6. *1 lm. Hækl 1 fm, spring 1 over, hækl til næstsidste, spring denne over og hækl 1 fm.
7. 1 lm. Hækl en række med 1 fm i hver.*
8. Gentag *-* i 6.-7. indtil der er i alt 10 fm tilbage.
9. Afslut med at hækle en omgang fastmasker hele vejen rundt om femkanten.
Hækl nu femkanterne sammen med den femte farve, sådan at der ikke støder to ens femkanter sammen. Undlad at hækle én enkelt side sammen. Hæft alle ender og vend bolden rundt. Fyld med bamsevat/pladevat og sy den sidste side sammen udefra så pænt som muligt.
Hej. Super fin bold, du har lavet.
SvarSletJeg har selv kastet mig ud i projektet og måske du kan give et par fif:
Hvordan har du lavet fastmaskerne rundt om femkanten? Fortsat rundt eller hæklet tilbage på den sidste række og så rundt? Og hvordan har du lavet hjørnerne?