mandag den 5. marts 2012

Rugkiks med kommen


Ingredienser (ca. 30 stk):
100 g smør
1 dl kold mælk
150 g rugmel
50 g hvedemel
1/2 tsk fint salt
1 tsk bagepulver
25 g hel kommen

Fremgangsmåde:
Smelt smørret i en gryde eller i mikroovn og hæld den kolde mælk heri. Bland alle de tørre ingredienser og rør dem sammen med væsken. Tilsæt evt. lidt mere hvedemel, hvis dejen er for blød.
Put dejen i en plasticpose eller dæk den med husholdningsfilm og sæt den på køl i et par timer.
Rul dejen ud på et melet bord til 2-3 mm tykkelse og stik små, runde kiks ud med et lille glas. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 180 grader i ca. 15 minutter (MEN bagetiden afhænger af kiksenes tykkelse og din ovn, så hold øje med dem undervejs og tage dem ud lidt tidligere/giv dem lidt ekstra hvis nødvendigt).
Afkøl kiksene på en bagerist. 

Kiksene kan opbevares i en tætsluttende kagedåse i ca. 1 måned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar