søndag den 20. november 2011

Hummus

Ingredienser:
Kikærter (til denne portion skal bruges 2 1/2 dl kogte kikærter - jeg ved ikke hvad det svarer til inden kogning)
1/2 dl tahin
1 1/2 spsk citronsaft
1 pænt stort fed hvidløg i mindre stykker
1/4 tsk stødt spidskommen
1 dl vand
ca. 1 tsk salt
evt. 1 knivspids cayennepeber

Fremgangsmåde:
Sæt kikærterne i blød i rigeligt koldt vand natten over. Næste dag skylles kikærterne grundigt i koldt vand og koges i 1 1/2-2 timer til de nemt kan moses mellem to fingre.
Kikærterne blendes med en stavblender og køler en smule af.
Halvdelen af tahin, citronsaft, hvidløg, spidskommen og vand tilsættes, og det blendes/hakkes til det har en jævn konsistens. Smag til med den anden halvdel af krydderierne og vandet til hummusen har den ønskede smag og konsistens. Tilsæt så meget vand som nødvendigt, og vær obs på at hvis hummusen skal stå i længere tid før den spises, så vil den blive tykkere da kikærterne og tahinen suger vand, så den skal være lidt tyndere end man vil servere den.
Smag til med salt og tilsæt cayennepeber, hvis den gerne må have lidt bid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar