søndag den 20. november 2011

Cheesecake med solbærsirup



Ingredienser:
8 digestivekiks
25 g smeltet smør
300 g flødeost
150 g cremefraiche
kornene fra en stang vanilje (kan erstattes med en tsk vaniljesukker)
75 g sukker
1 tsk citronsaft

75 g frosne eller friske solbær (andre bær kan også bruges)
60 g sukker

Fremgangsmåde:
Blend kiksene eller knus dem ved at komme dem i en pose, som bankes godt og grundigt med en kagerulle eller lignende. Bland kiksekrummerne med det smeltede smør og pres blandingen ned i en 15 cm springform (eller lignende) med bagepapir i bunden. Stil bunden på køl.
Pisk flødeost, cremefraiche, vanilje, sukker og citronsaft sammen, så osteblandingen bliver luftig. Smag til. Fordel over kagebunden og lad ostekagen stå på køl et par timer eller natten over.
For at lave solbærsiruppen blandes solbær og sukker i en gryde. Kog langsomt op. Lad det køle af. Solbærsiruppen hældes over ostekagen lige inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar