onsdag den 13. juli 2011

Koldhævede boller (grundopskrift)

Dejen inden hævning

Dejen efter en nats hævning i køleskabet
De færdigbagte boller


Ingredienser:
12 g gær
6 dl koldt vand
3 dl grovvalsede havregryn
1 dl blandede frø/kerner (solsikke, hør, græskar)
550-600 g hvedemel (eller gerne en blanding af hvedemel og fx rugmel, sigtemel eller grahamsmel)
2 tsk salt
evt 2 revne gulerødder eller 1/2 reven squash

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt havregryn, kerner, salt, halvdelen af melet og evt gulerødder/squash. Tilsæt dernæst resten af melet og rør dejen godt sammen. Den skal være klistret men fast. Lad dejen hæve tildækket i køleskabet natten over.
Ved hjælp af to skeer formes dejen til små boller, der sættes på en bageplade med bagepapir. Sæt bollerne i en kold ovn på 200 graders varmluft i ca. 30 minutter eller til de lyder hule, når de bankes under bunden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar