lørdag den 4. februar 2012

Den absolut bedste gulerodskage


Mine forældre har inviteret sig selv til eftermiddagskaffe i morgen, så der skal selvfølgelig bages lidt lækkerier til kaffen. Denne gang faldt valget på verdens absolut bedste gulerodskage (efter min mening), der holder sig fugtig og lækker i flere dage efter bagning.

Ingredienser:
2 dl olie
300 g brun farin
4 æg
275 g mel
1 tsk natron
1 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
350 g groft revne gulerødder
evt. 1 dl rosiner

Fremgangsmåde:
Rør olie og brun farin sammen og pisk æggene heri et ad gangen. Bland mel, natron, vanillesukker, bagepulver og kanel sammen i en skål for sig og rør det i æggemassen. Til sidst røres gulerødder og evt. rosiner i. Dejen hældes i en springform med bagepapir i bunden og bages midt i ovnen i 55 minutter ved 175 grader.

Spises som den er eller overtrækkes med flødeostglasur.


Udover denne kage skal vi have friskbagte koldhævede boller med smør og hjemmelavet mirabellesyltetøj fra i sommers, samt vandbakkelser med solbær/ribs-flødeskum - opskriften herpå følger senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar