mandag den 6. februar 2012

Karrysuppe med kylling

Suppe er fantastisk, når kulden for alvor sætter ind. Og med de kulderekorder, vi har haft de seneste dage, er det mere end tiltrængt. I sidste uge fik vi en god stærk karrysuppe med kylling og et enkelt koldhævet flute fra fryseren som tilbehør. Udgangspunktet var Hjerteforeningens opskrift, men vi brugte ikke helt de samme grøntsager.

Ingredienser:
300 g kyllingefilet
2 løg
2 fed hvidløg
3 peberfrugter
2 gulerødder
1-2 spsk karry
1 lille teske sambal oelek
Salt og peber
1/2 liter vand
1 grøntsagsbouillonterning
1 dåse kokosmælk
evt. lidt majsstivelse
1 bundt forårsløg

Fremgangsmåde:
Kyllingefilet, løg, peberfrugt og gulerødder skæres i små tern. Hvidløget hakkes. Løg og hvidløg svitses i olie i en gryde. Svits kyllingen med sammen med karry. Tilsæt peberfrugt, gulerødder, krydderier, vand, bouillonterning og kokosmælk og lad suppen simre i ca. 15 minutter. Hvis suppen er for tynd, tilsættes lidt majsstivelse udrørt i koldt vand. Lige inden servering tilsættes forårsløg i tynde skiver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar