tirsdag den 2. august 2011

Indkøbstur

I fredags var jeg på indkøbstur til Terapi-hobby i Hasselager sammen med en veninde og to kolleger. Stedet er en noget alternativ butik, der ligger inde med en masse hobbyting, som man ikke anede, at man havde brug for.
Jeg er specielt glad for stedet, fordi de har et af mine yndlingsgarner, Arwetta strømpegarn fra Filcolana, til en super-billig pris: 21 kr. / 50 gram. Det er en besparelse på ca. 25% i forhold til normal butikspris.
Deres hjemmeside er ganske forfærdelig og lige så rodet som butikken, men derfor er der nu alligevel en vis charme i at gå på opdagelse i deres reoler.

Denne gang kom jeg hjem med 6 nøgler bomuldsgarn, der efter planen skal bruges til en hæklet brødkurv, 4 nøgler uldgarn til et par filtede hjemmesko, et par maskeholdere og et målebånd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar