Det er absolut ikke billigt at få en baby i huset, så hvorfor ikke spare lidt ved at udnytte alle de gratis tilbud, der findes til kommende eller nybagte forældre? Mange butikker/varemærker tilbyder gratis babypakker, der indeholder alt fra prøver på bleer og zinksalve til sutter og blade. Jeg har efterhånden fået hentet en del forskellige pakker:
1)
Matas' babyklub: indeholder foruden et par blade til gravide/mødre også Pampers' bleer, bepanthol salve, babyolie, avent sutteflaske, ansigtsrens, fod- og hælkur og tandpastaprøver. Efter indmeldelse i Club Matas Baby kan pakken hentes i Matas' butikker.
2)
Rema 1000: indeholder (en hel!) pakke bleer, skumvaskeklude, vådservietter, MAM sut, to bamser og en malebog. Pakken kan afhentes i Rema 1000's butikker efter bestilling på deres hjemmeside.
3)
Apotekets vareprøver: indeholder en lille toilettaske med tre prøver på Apotekets egen serie af babyprodukter (shampoo/bad, salve og lotion). Spørg efter den på Apoteket.
4)
BabySam Babypakke: indeholder en blespand med poser, Pampers bleer, Pigeon ammeindlæg, Ceridal creme, en prøve på Hemojern, Fisher Price legetøj, Hipp skeer og to blade. Pakken kan afhentes i Babysams butikker efter registrering på
babybox.dk. TIP: for at undgå at blive ringet op af diverse sælgere kan man afregistrere sig igen på samme side efter afhentning af pakken.
5)
Goody bag fra Miljømærkning Danmark: indeholder Libero bleer og ammeindlæg, Neutral vaskemiddel, Froggi opvaskemiddel, Neutral shampoo og shower gel, Derma ansigtscreme til mænd, en lille tube Neutral zinksalve, en nøglering med vognmønt, Irma dusch og en stofpose (alle produkterne er svanemærkede). Pakken bliver kun udleveret i en begrænset periode ved bestilling på Facebook-siden "Jeg køber svanemærkede produkter".
6)
MAM sut: Ved at "like" MAM's Facebookside og udfylde bestillingsformularen kan man få tilsendt en gratis MAM sut.
Jeg mangler nu blot den sidste i rækken af de gratispakker, jeg kender til, nemlig Liberos. Men da den først kan afhentes ca. 2 måneder før termin, må jeg vente en måneds tid endnu. Af de pakker jeg allerede har hentet, er jeg mest imponeret over Rema 1000's pakke og goody bag'en fra Miljømærkning Danmark, men mon ikke prøverne fra de andre pakker også bliver brugt, når den tid kommer.